Vi søger en teknisk stærk kollega – enten uddannet tekniker/mekaniker eller en person med hænderne godt skruet på. Stillingen er en fast fuldtidsdagstilling med tilkaldevagt efter aftale.
Hospidana er en del af Mediplast AB – en moderne fabrik, der producerer produkter til sundhedssektoren i Skandinavien, Europa samt i mindre omfang til USA.Vi er Skandinaviens eneste producent af gazebind og rundstrikkede produkter, og vi er stolte af vores rolle i forsyningen af sundhedsvæsenet.
Om jobbet
Som tekniker/mekaniker får du en central rolle i driften af fabrikken. Du kommer til at arbejde med alle vores maskiner og procesanlæg og bliver en vigtig del af at sikre, at produktionen kører stabilt og effektivt.
Du deltager i fejlfinding, reparation og løbende vedligehold af produktionsudstyr
Du bidrager til at minimere stilstandstid og sikre fuld produktion, hvor det er muligt
Du er med til at sikre, at service og vedligehold udføres i henhold til vores ISO 13485-krav
Du deltager i forbedringsopgaver og mindre optimeringsprojekter
Der forventes en grundig oplæringsperiode på ca. 8–12 uger. Herefter vil der løbende komme nye opgaver og udfordringer, som kræver yderligere oplæring. Al oplæring foregår internt på fabrikken som sidemandsoplæring.
Arbejdet indebærer gående og stående arbejde og kræver derfor en god fysik.
Vi lægger vægt på, at du kan tale og skrive dansk og engelsk, og at du gerne også kan begå dig på tysk i tale. Du har en god teknisk og mekanisk forståelse, men vi stiller ikke krav om en specifik uddannelse. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og sikrer den nødvendige dokumentation af dit arbejde.
Som person tænker du kreativt, kan finde løsninger “ud af boksen” og har lyst til at opsøge ny viden og udvikle dig fagligt. Du er kvalitetsbevidst og motiveres af at arbejde efter faste standarder – vi producerer efter ISO 13485. Du trives med at gøre en forskel sammen med dine kollegaer, er mødestabil og ansvarsbevidst. Derudover er du en glad og udadvendt person, som kan bevare overblikket – også i pressede situationer – og du er fleksibel med gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder
Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
En arbejdsplads i konstant udvikling, hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag
En rolle, hvor du er tæt på produktionen og kan se den direkte effekt af din indsats
Please mention you found this job on AI Jobs. It helps us get more startups to hire on our site. Thanks and good luck!